BMI
Hjem Kalorietabel Energiprocentfordeling Fedtprocent

BMI - Beregning af Body Mass Index

BMI - Body Mass Index, kan bruges som en rettesnor for om man er under-, normal- eller overvægtig. BMI tallet beregnes som forholdet mellem ens vægt i kilo og højden i meter gange højden i meter. BMI værdien kan kun anvendes direkte af kvinder og mænd. For at vurdere evt. overvægt hos børn, må resultatet tolkes på en anden måde. Du kan læse mere om BMI beregning for børn nederst på siden.



Udregning af BMI

Du kan måle dit BMI ved at indtaste din vægt og din højde i formen herunder.

BMI beregning for voksne
Vægt Kg
Højde cm

BMI for børn og teenagere

BMI for børn udregnes på samme måde som for voksne, men resultatet tolkes anderledes. I stedet for at bruge fastlagte grænser som hvis man bruger formen herover, benytter man BMI procentfraktil. Man er nødt til at benytte denne metode, da mængden af kropsfedt både er afhængigt af barnets alder og køn. Det normale er, at BMI værdien stiger i det første leveår. Herefter falder BMI værdien indtil barnet fylder 5 år, hvorefter den igen vil begynde at stige. Det er grunden til, at man ikke kan se på BMI værdien alene, men i stedet er nødt til at se på BMI værdien sammenlignet med andre børn af samme køn og alder. Det gør man ved at benytte den såkaldte BMI procentfraktil. Er barnet normalvægtig skal det ligger mellem 5 og 85 procentfraktilen. Ligger BMI værdien under 5 % fraktilen er barnet undervægtigt. Ligger BMI værdien mellem 85 % og 95 % fraktilen er der risiko for overvægt, og er BMI værdien over 95 % fraktilen er barnet overvægtigt.

Som for voksne gælder, at resultatet fundet ud fra BMI værdien kun er vejledende. Et mere nøjagtigt resultat vil kræve andre metoder, fx hudfoldstest. Men, man kan også bruge viden om, at BMI normalt er faldende for børn i alderen 1 til 5 år. Har dit barn et stigende BMI i denne aldersperiode, har det øget risiko for senere at blive overvægtig.

BMI beregning for børn
Alder år
Vægt Kg
Højde cm

Talje-hofte ratio

Talje-hofte ratio kan bruges som supplement til BMI. Talje-hofte ratio beregnes som forholdet mellem ens taljemål og hoftemål. Det kan bruges som en vejledning til, hvor på kroppen fedtvævet sidder. For kvinder skal forholde være under 0,8. For mænd skal det være under 1,0. Hvis det ikke er tilfældet betyder det, at der er for meget fedtvæv på maven, hvorfor vægttab anbefales.
©2008-2013 MyFoodControl.appspot.com